Bygherre / Produkter / Vedligeholdelsesmetoder

Vedligeholdelsesmetoder

Vores gulve er slidstærke og lette at holde rene. Med korrekt vedligeholdelse vil dit trægulv blive ved med at være smukt i mange, mange år.

Det er også værd at bemærke, at lyse og lyst indfarvede træsorter er mere følsomme over for slitage end mørke træsorter, og de kræver derfor hyppigere rengøring og vedligeholdelse. En korrekt udformet indgang og et område, hvor man kan tørre skoene af, giver den bedste beskyttelse af gulvet. Nedenfor kan du se en oversigt over vedligeholdelseskrav til gulve til såvel privat som erhvervsmæssig brug.

Vedligeholdelse og reparation i boligmiljøer

 

Vedligeholdelse og reparation i offentlige miljøer

Bemærk!

Pleje og vedligeholdelse af lakerede gulve i erhvervsbygninger og lignende:

• Den fabrikslakerede overflade kan gøres endnu mere robust og fugtafvisende med yderligere et laklag. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis gulvet benyttes på samme måde som i private hjem. Bemærk, at et yderligere laklag kan medføre, at gulvoverfladen ændrer udseende.

• Den daglige rengøring skal udføres uden brug af vand. Ved brug af kombimaskine skal der bruges så lidt vand som muligt. Eventuelt overskydende vand skal tørres væk inden for et minut.

• Lakken må ikke blive slidt ned. Lakken sikrer, at snavs og vand ikke trænger ned i træet, og at gulvet bevarer sin smukke overflade, som er let at holde ren.

• Hvis gulvet er meget slidt, eller hvis det skal renoveres af andre grunde, kan det maskinslibes til rent træ og overfladebehandles på ny.

Hvis du vil have udførlige anvisninger vedrørende vedligeholdelse og overlakering, kan du downloade vores
vedligeholdelsesbrochure.

Pleje og vedligeholdelse af naturolierede gulve i erhvervsbygninger og lignende:

• Den fabriksolierede overflade skal forstærkes med Kährs Satin Oil, så snart gulvet er lagt.

• Den daglige rengøring skal udføres uden brug af vand, f.eks. i form af støvsugning eller fejning, da brug af vand og rengøringsmidler medfører øget behov for vedligeholdelse.

• Trægulve skal oliebehandles regelmæssigt. Hvor hyppigt gulvet skal behandles, afhænger af, hvor meget det bruges. Områder, der udsættes for større slitage end resten af gulvet, kan behandles for sig.

• Hvis en simpel renovering af overfladebehandlingen ikke er tilstrækkelig, kan trægulvet maskinslibes til rent træ og derefter olieres på ny.

Hvis du vil have udførlige anvisninger vedrørende vedligeholdelse og ny oliebehandling, kan du downloade vores
vedligeholdelsesbrochure.

0