Skip navigation links
Produkter
Om Kährs
Design og inspiration
Gulvguide
Teknisk Support
Vigtige hændelser i Kährs historie

1857 Det hele begynder
Johan Kähr grundlægger et trædrejeri og producerer trækomponenter til egnens bønder. Langsomt skaber han sig et navn lokalt. Og i dag ligger verdensvirksomheden Kährs stadig samme sted, som da den blev grundlagt for 150 år siden, nemlig i Nybro midt i den smålandske skov.

Family Kähr

1919 Den nuværende virksomhed grundlægges
Johan Kährs barnebarn, Gustaf, grundlægger AB Gustaf Kähr. Produktionen strækker sig fra sløjdartikler og legetøj til døre. Nu tester og udvikler virksomheden en ny teknik med laglimet træ for at tackle klimamæssige problemer. Det bliver en succes!

 

1941 Lamelparketten udvikles og patenteres
Efter succesen med døre testes lamelteknikken på gulve. Det viser sig at fungere perfekt, og verdens første lamelparket patenteres. Nutidens moderne trægulve bygger på de samme principper med flere forskellige lag. Det giver en bedre, mere stabil og sikrere konstruktion.

Multi-layer parquet patented

1958 Det første fabrikslakerede gulv
Tidligere lagde man først gulvet på plads, hvorefter man sleb det for til sidst at lakere det. Den hidtidige proces for at producere et helt jævnt gulv i fabriksmiljø, som var svær at mestre, blev overvundet af Kährs, og hele byggeprocessen blev hurtigere. En byggeeksplosion tog fart.

Factory-lacquered floor

1965 Det første sportsgulv
Kährs tager patent på en helt ny sportsgulvskonstruktion. Undergulvet låses, og et slidlag lægges ovenpå. Resultatet er et gulv med den rigtige fjedring. Den dag i dag bygger de fleste moderne sportsgulve på dette princip.

The first sports floor

1973 1.000.000 m2
Rekordåret for Kährs, hvor vi sælger over 1.000.000 m2. Globalt huskes året for den verdensomspændende oliekrise. I de efterfølgende år fokuserer Kährs udelukkende på at producere kvalitetsgulve af træ og at gøre produktionen mere miljøvenlig.

A million floors sold

1984 Lak uden opløsningsmidler
Kährs iværksætter eget miljøprogram, før interne miljøprogrammer er blevet almindelig praksis. Som bevis kan virksomheden bryste sig af at være den første gulvproducent med en helt opløsningsfri produktionsproces.

Solvent-free lacquer

1993 ISO 9001
Målsætningerne fra 80'erne og 90'erne blev nået. Kährs bliver den første gulvfabrikant, der får kvalitetscertificeringen ISO 9001.

ISO 9001 achieved

1995 Linnea. Den nye generations trægulv introduceres
Kährs introducerer et gulv, der på trods af et tyndere slidlag har fantastiske kvaliteter og til samme pris som billigere træimitationer som f.eks. laminatgulv. Linnea er desuden utroligt nemt at lægge.

Linnea floors introduced

1997 ISO 14001
Kährs fik miljøcertificeringen 14001. Restprodukterne fra den fældede skov bruges til produktion af fjernvarme til lokalsamfundet omkring fabrikken. Asken fra produktionen overføres til skoven som gødning. Cyklussen og kredsløbet er sluttet.

ISO 14001 achieved

2000 Woodloc® lanceres
Den unikke limfri gulvsammenføjning lanceres. Woodloc® gør det endnu nemmere at lægge gulvet, men sikrer frem for alt, at der aldrig opstår revner i gulvet på trods af klimaforandringer i boligen. Aldrig mere irriterende mellemrum i det smukke trægulv.

Woodloc® launched

2004 Activity floor – det nye sportsgulv
Et sportsgulv med fjedermateriale som bund udvikles og lanceres. Det kan lægges hurtigere og holder til større overflader. Gulvet godkendes ifølge verdensstandarden for sportsgulve, DIN, og anvendes ved store sportsbegivenheder.

2007 Vi fylder 150 år med masser af nyheder
Kährs er gået fra at levere enkle trædrejede produkter til lokale kunder til at blive en verdensførende producent af trægulve med salg i over 30 lande i flere hundreder design. I 2007 fejrer vi vores 150 års jubilæum og lancerer mange nye gulve i nye kollektioner til alle indretnings- og smagsretninger.

Kährs 150 years