Hos Kährs har vi slået os sammen med de førende producenter af maling og mest kendte brands for at give inspiration og idéer til, hvordan vægfarver og Kährs trægulve kan kombineres, så du opnår et endnu flottere resultat, når du sætter dit hjem i stand. Her kan du se, hvad Nordsjö, Jotun og Tikkurila forudser og tilbyder af nye, spændende og trendy farver i 2017.

 
 

Farvetrender 2017

BLÅ – LIVETS FARVE

Blå er altid til stede i alle aspekter af vores liv, fastslår Nordsjö i forbindelse med deres præsentation af årets farve: Denim Drift!

Fra den dybeste blækblå farve til den svageste lyseblå nuance repræsenterer farven alle aspekter af livet, fra royal kongeblå til arbejderblå jeans har Nordsjö udviklet en hel palet af blå nuancer.

De blå nuancer er også repræsenteret i Tikkurilas Clay Collection og Jotuns Nordic Living-udvalg.

LYSE, VARME PASTELFARVER

Hvordan får du væggene i et hjem til at afspejle personligheden hos de mennesker, der bor der?

Det hele handler om varme, imødekommende farver, der spiller sammen. Sådan beskriver Nordsjö baggrunden for deres nye udvalg af farver; delt individualisme med en række forskellige farver, der er en blanding af lyse samt livlige og bløde nuancer. Se hele Nordsjös udvalg af farver på nordsjo.dk.

Tikkurilas urbane farvepalet og Jotuns udvalg af Urban Living-farver går i samme retning og kombinerer dekorative bohemefarver med friske og lyse nuancer i et sprudlende løfte om en ny begyndelse.

Nordiske neutrale

Der er en stigende tendens til “en ny måde at bo på”, hvor man lægger mindre vægt på materialisme og ønsker færre ting i hjemmet. Det ses i en af Nordsjös farvepaletter for 2017, hvor de enkle farver afspejler denne nye tendens.

Også Jotun præsenterer et udvalg af farver, der afspejler såkaldt Nordic Living. Det handler grundlæggende om, at byfolk i stigende grad tilbringer tid i skoven og naturen og ønsker at bringe denne følelse af enkelhed og frihed med hjem som modvægt til den avancerede teknologi, der ofte dominerer vores hverdag.

Årets farve fra Tikkurila, Angora (H466), signalerer elegance og en aristokratisk
livsstil.

RETROVÆGGE

2017-trenden har også en snert af nostalgi med farver, der minder om 1950’erne og de tidlige 1960’ere.

Nordsjös udvalg til aktive hjem inkluderer farver, der skaber rum præget af inspiration til leg og arbejde. Udvalget af farver er inspireret af Eames og Corbusier, oplyser Nordsjö.

Også Jotuns Continental Living-farver inkluderer stærke farver, der minder os om krydderier og souvenirs fra rejser til Østen, mens Tikkurila nævner jordfarver i varme nuancer og rustikke farver som en tendens.