Et trægulv er altid glat og varmt at gå på. Men den samlede oplevelse af både fornemmelse og udseende afhænger af overfladebehandlingen.
Gulvets overflade er det, du kan se og føle. Stol på dine sanser. Alle vores trægulve føles glatte og varme under fødderne, men det enkelte gulvs udseende og fornemmelse vil i sidste ende afhænge af den finish og overfladebehandling, du vælger. Dine præferencer med hensyn til udseende, fornemmelse og funktion hjælper dig med at træffe det rigtige valg.
Gulvets overflade er den visuelt vigtigste del af gulvet. Derfor er alle Kährs overfladebehandlinger stærke nok til at kunne modstå selv den hårdeste daglige slitage og samtidig tynde nok til, at træets naturlige glans ikke går tabt.
Vi tilbyder tre forskellige typer overfladebehandling. Med en lakeret overflade bliver gulvet nemmere at rengøre. Olie understreger derimod træets fine struktur, åretegning og naturlige farve.
Alle Kährs' overfladebehandlinger er fri for opløsningsmidler. I 1984 var Kährs den første gulvproducent, der introducerede en produktionsproces, som var fuldstændig fri for opløsningsmidler.
Vores lak lader træets karakter komme til sin fulde ret ved at fremhæve dets naturlige struktur. Vi anvender den nyeste lak på markedet, hvilket betyder at overfladen er meget slidstærk og let at rengøre. Lakken er en af de tyndeste på markedet så den skjuler ikke træets struktur.
Vores matte lak giver indtryk af, at gulvet er behandlet med naturolie. Den bløde naturlige overflade er behagelig at gå på. Et matlakeret gulv er lige så slidstærkt og let at vedligeholde som et lakeret gulv. Den matte overflade har en højere ruhed end en lakeret overflade.
Træ som er behandlet med vores ultra matte lak, føles og ser ud som om det er produceret af ubehandlet, nysavet tømmer. Det har dog en stærk og næsten usynlig beskyttelse overfor daglig slitage. Det skaber en overflade, som effektivt absorberer lys – hvilket forstærker farven og fornemmelsen af gulvet. Den ultra matte overflade har en højere ruhed end en mat lakeret overflade.
Kährs naturolie giver dit gulv en fantastisk smuk og naturlig fornemmelse. Olien fremhæver træets struktur og åretegning og forstærker dets nuance. Selvom det er nemt at vedligeholde, så skal man være opmærksom på, at gulve som er behandlet med naturolie har brug for lidt mere pleje og skal behandles regelmæssigt.
Højglanslak giver gulvet et blankt, poleret udseende, og tilbyder en reflekterende overflade. Det er et spændende alternativ til mere traditionelle trægulve. Lakkens beskyttende egenskaber gør at gulvet holder sig smukt, selv om det udsættes for daglig slitage.