Midt i det frodige danske landskab ligger dette hus, som er en moderne udgave af de traditionelle lokale bondegårdes stuehuse. Det er også et perfekt eksempel på en afbalanceret kombination af rustik stil og moderne livsform og komfort.
Gulve, lofter og bjælker i varmt brunt træ kombineret med bløde tekstiler i dæmpede farver og enkelte farvestrålende genstande forstærker stilen. Klar til hygge?
Bondegårdens univers møder den industrielle verden i dette smarte, landlige hus med store åbne rum, hvor beboerne lod sig inspirere af det omkringliggende landskab, da de skulle designe deres drømmehus. Der er benyttet genbrugstræ til loft og bjælker, og de suppleres meget fint af varme, brune trægulve, så der skabes en rustik baggrund. Samtidig giver de dæmpede grå og blå nuancer, der er valgt til møbler og tekstiler, huset et sofistikeret præg.
Huset er perfekt afbalanceret mellem det rustikke og det moderne, og det frembyder en på samme tid tydelig og rolig kontrast mellem gammelt og nyt, mellem design-objekter og antikke ting. Den dejlige udsigt til de landlige omgivelser gennem store sprossede vinduer giver ro i sjælen.
Intet kan give en øjeblikkelig fornemmelse af varme som et brunt trægulv. De fyldige jordnuancer med toner af rav og tobak giver en perfekt modvægt til både traditionel og mere moderne indretning og bidrager desuden med et autentisk, ældet udseende. Vores brune gulve findes i mange varme nuancer samt forskellige design og overfladebehandlinger.
Køkken/stue: Eg Sevede. Dette rustikke 1-stavsgulv i eg har en ægte dybde med karakteristiske sorte knaster og revner. De varme, brune toner står i kontrast til de lysere striber og skaber en tredimensional, dynamisk overflade. Overfladen er håndskrabet, børstet og let røget og til sidst behandlet med indfarvet olie.
Gang: Eg Nouveau Rich. Elegance og varme karakteriserer dette 1-stavs-gulv i eg. Det indeholder alle naturlige variationer i træets farve, fra lysebrun til mørkebrun. Gulvet har store, sorte knaster og revner, og der kan forekomme ydertræ. Overfladen er forsigtigt børstet og behandlet med mat lak for at eliminere genskin og beskytte gulvet mod dagligt slid.
Soveværelse: Eg Ale. Med sine mættede, dybe og varme nuancer skaber dette 3-stavs-gulv i eg en generøs og luksuriøs atmosfære. Brædderne har store, sorte knaster og revner, og overfladen er børstet og indfarvet og derefter behandlet med mat lak. Resultatet er et rustikt, livligt og varmt gulv.