Denne industrielt inspirerede berlinerbolig er en opvisning i smart design kombineret med urban æstetik.
Denne industrielt inspirerede berlinerbolig er en opvisning i smart design kombineret med urban æstetik. Boligen var som udgangspunkt temmelig mørk, men i stedet for at forsøge at ændre dette, har ejerne formået at fremhæve det ved hjælp af en farvepalet, der matcher dette look. Samtidig giver egetræsgulvene et blødt udtryk og skaber varme i det stilrene og elegante hjem.
Lejligheden i flere plan har opholdsrum og værelser spredt ud på fire etager, og hver etage forbindes med den næste via en industri-inspireret metaltrappe. Boligen er designet som åbne opholdsrum med gulv-til-loftvinduer, så der kan komme sollys ind. I hele boligen er der valgt egetræsgulve som kontrast til de mørke vægge, designmøblerne og den lidt skæve indretning.
De mange grå nuancer i soveværelsesplanets loungeområde giver et nedtonet og lidt blødere udtryk end de sorte nuancer nedenunder. Anvendelsen af forskellige materialer som træ, læder, beton, tæpper og linned har en spændende effekt på stilen i boligen.
En rigtig klassiker, et egetræsgulv tilfører dit hjem varme og naturlig skønhed. Afhængigt af design kan de skabe liv eller ro og fremstå både rustikke og elegante. Vores store udvalg omfatter forskellige plankestørrelser, overfladebehandlinger og nuancer, fra lys og luftig til fyldig og gylden.
Spisestuen: Eg Palazzo Rovere. Et egetræsgulv i naturlige farver og klassisk hollandsk mønster, der minder om svundne tiders pragtfulde gulvstilarter. Det er imidlertid et moderne trægulv, der er enkelt at lægge.
Opholdsstue og bar: Vedbo. Dette 1-stavs-gulv i eg har et naturligt afslappet og varmt udtryk med en bred vifte af nuancer, der fremhæves af den håndskrabede, linolierede overflade. Man har bevidst valgt planker med mange knaster og store åretegninger for at skabe et livligt gulv.
Soveværelse: Eg Rochford. Dette 1-stavs-gulv byder på alle de naturlige farvevariationer, som eg kan mønstre, og er desuden behandlet med en mat lak for at understrege de store knaster og revner. Gulvet er forsigtigt børstet, hvilket fremhæver dets stærke karakter.