Beton, stål og glas fremhæver det skarpe design og de stærke arkitektoniske træk i denne tidligere bunker fra 2. Verdenskrig, der blev bygget i Hamborg i 1939. Det meget industri-prægede rum er blevet forvandlet til et lyst og moderne hjem, hvor mørke trægulve og elementer af bronze og marmor skaber en atmosfære af elegance.
Boligen er indrettet i et åbent plan, hvor soveværelset er adskilt fra opholdsarealet med sprosset glas. Der er indsat vinduer i hele rummets højde, så dagslys kan strømme ind. Udtrykket er blødt op med et mørkt trægulv. Attebo er et 3-stavs egetræsgulv med dybe, koksgrå toner og underliggende varme nuancer. Det har fået en dynamisk overfladebehandling, hvor det er blevet håndskrabet, børstet, savet og faset.
Mørke trægulve skaber en massiv baggrund. Det giver en fornemmelse af elegance og fylde i rummet. De går aldrig af mode, de er altid trendy og in. Kontrasten mellem mørke trægulve og lyse, lette vægge er for mange mennesker indbegrebet af en sofistikeret, kvalitetsbetonet stil. Vores mørke gulve findes i mange forskellige design og overfladebehandlinger.